Dyrker du sport?
Sport kræver sunde fødder. Dyrker du fx fodbold, golf, løb eller skiløb, belaster du fødderne med op til ti gange din egen vægt. Derfor er det vigtigt, at du vælger de rigtige sportssko, så du skåner dine fødder og dermed resten af din krop.
Udover et par gode sportssko kan dine fødder have brug for aflastning. Denne aflastning kan fx ske i form af et individuelt fremstillet indlæg. Desuden kan regelmæssig pleje af dine fødder også forbygge skader.
Smerte og hård hud i forbindelse med sport
Smerte er kroppens advarselstegn. Derfor må du ikke ignorere denne smerte eller tro, at den forsvinder af sig selv. På sigt kan du risikere at udvikle en kronisk skade.
Hvis du får ondt, skal du hurtigst muligt opsøge en læge, fodterapeut, fysioterapeut eller kiropraktor, som har erfaring med idrætsskader.
Et andet advarselstegn er hård hud. Dette er kroppens forsvar mod tryk og fejlbelastninger. Det er derfor ikke nok blot at fjerne det hårde hud. Årsagen skal findes og udbedres.
Er du i tvivl, så tag en snak med din fodterapeut.
Støt dine fødder
Hos Fodklinikken Aabenraa kan du få analyseret din gangstil og fødder.
På baggrund af dette, kan fodterapeuten fastslå, om dine fødder falder indad (pronerer) eller udad (supinerer) ved gang.
En ganganalyse vil kunne kaste lys over, om du vil have gavn af et par skoindlæg. De rigtige sko og individuelt fremstillede skoindlæg kan både rette ubalancer, ligesom det kan afhjælpe og forebygge problemer.
I sidste ende betyder det, at du både vil gå og løbe bedre.
Regelmæssige tjek
Vores fødder ændrer sig løbende, og sportssko mister langsomt evnen til at absorbere stød og give støtte. Derfor skal du være opmærksom på, hvornår det igen er tid til at købe et par nye sko og få foretaget en ny fod-, gang- eller løbeanalyse.
Sådan vælger du sko, som passer til dig.
Fodklinik Aabenraa
Åbningstider
Mandag og onsdag:
8:00 til 17:00.
Fredag:
8:00 til 16:00.
Udebehandling efter aftale.
Andre tidspunkter ifølge aftale. Ring til:
7462 7030.