7462 7030

      Fodsvamp - Tinea Pedis

      Fodsvamp – Tinea Pedis

      Der kan forekomme hudsvamp (dermatofytter) mellem tæerne, hvilket viser sig i form af ødelagt og løs hud med mulige revner i tåmellemrummet – populært kaldet fodsvamp.

      Årsag

      Snævert og dårligt åndbart fodtøj, som for eksempel tennissko, medfører øget varme og fugt mellem tæerne. Det giver svampen de absolut bedste livsbetingelser. Behandles hudsvampen ikke, kan den brede sig til den omliggende hud både under og oven på foden samt til neglen. Huden bliver derved ødelagt, kan revne og kan ikke modstå udefra kommende påvirkninger.

      Behandling og forebyggelse

      Er der mistanke om hudsvamp, bør man opsøge sin læge og få foretaget en podning af huden. Er der tale om svamp, kan man købe et svampemiddel i håndkøb på apoteket, hvilket hjælper i løbet af ganske kort tid. Har man meget varme og fugt mellem tæerne, kan man forebygge nyt svampeangreb ved omhyggeligt at holde tåmellemrummene tørre og fri for løs hud. Et godt råd i den forbindelse er, at klippe en ca. 2 x 15 centimeter lang strimmel af et stykke tyndt bomuldslærred. Det vikles ind mellem tæerne i ét lag. Husk, det må ikke krølle, da det ellers vil gnave i huden.

      Fodklinikken Aabenraa

      Åbningstider

      Mandag og onsdag:

      9:00 til 16:00

      Fredag:

      9:00 til 15:00

      Udebehandling efter aftale.

      Andre tidspunkter ifølge aftale Ring til 

      7462 7030