Hvad er Kryoterapi?
Ordet kryoterapi kommer af det græske ord kryo (kulde) og terapi (behandling af sygdomme og skader). Behandlingen benyttes til fjernelse af vorter.
Hydrzid
Fodklinikken Aabenraa bruger produktet Hydrzid til at fjerne fx fodvorter.
Det grundlæggende element i behandlingen er kulde, som kan benyttes, da vores hudceller har forskellige tærskler over for temperaturer.
De øverste celler af vores hud (epidemis eller overhud) er langt mere følsomme over for temperaturforandringer, end det underlæggende dermis (læderhud) er.
Siden mange af de sygdomme som angriber huden, fx fodvorter og andre hudlidelser, er i epidermis (overhuden) kan man målrette behandlingen af disse sygdomme i det øverste vævslag og undgå at skade det underliggende væv.
HPV
Vorter skyldes en infektion af HPV (Human Papilloma Virus) i det øverste lag af huden (epidermis).
HPV er den hyppigste virusinfektion i huden. Den optræder hos alle aldersgrupper, men den plager især børn og unge.
Smitte
Smitte med HPV sker ved kontakt med inficerede fugtige og våde overflader fx i svømmehaller, omklædningsrum eller via direkte hudkontakt.
3 hyppige vortetyper
Almindelige vorter (verruca vulgaris)
Denne vorte er typisk kuppelformet, rødlig eller hvidlig. Den har en uregelmæssig overflade og kan være overalt på kroppen men fremkommer mest på hænder, ansigt og fødder. Denne vortetype ses mest hos børn og unge.
Fodvorter (verruca plantaris)
Fodvorter har som oftest et blomkålslignende udseende med sorte eller røde prikker i centrum af vorten. Da fodvorten ofte er på undersiden af foden, vil du føle smerte eller ubehag, når du træder ned på fodsålen. Det er er ofte børn og unge, der plages af fodvorter.
Flade vorter (verruca plana)
Flade vorter har en flad og glat overflade, og størrelsen er ca. en til fire millimeter i diameter. Vortetypen har derudover en rødbrun farve. Flade vorter ses både på bagsiden af hånden såvel som i ansigtet.
Behandling af vorter
Hydrozid sprayes direkte på det givne hudområde og dækkes med en skabelon, så det kun er det berørte hud, der behandles. Der sprayes fra en afstand på to til tre centimeter i to til seks sekunder (afhængigt af vortens størrelse).
I løbet af én behandling anbefales op til seks gentagne fryse/tø-cyklusser med op til et halvt minuts mellemrum. Det vil sige, at du kan få op til seks behandlinger inden for ét besøg.
Fodklinikken Aabenraa
Åbningstider
Mandag og onsdag:
8:00 til 17:00.
Fredag:
8:00 til 16:00.
Udebehandling efter aftale.
Andre tidspunkter ifølge aftale. Ring til:
7462 7030.