7462 7030

Oversiden af foden

Oversiden af foden

Nogle mennesker kan opleve gener i fodens vrist. Årsagen kan være de omtalte “træskoknuder”.

En anden årsag til gener ovenpå foden kan være nedsat bevægelighed – eller stivhed i mellemfods-knoglerne. Det medfører ofte en generende overbelastning, når man bevæger sig fremad, idet der sker en bøjning opad i mellemfoden.

Kan mellemfoden ikke bevæge sig i fornødent omfang, “klemmer” det i leddene, og der opstår gener. I dette tilfælde kan det være en fordel at gå i fodtøj med en lidt stiv sål, som til en vis grad modvirker, at man bøjer i mellemfoden. Derved lettes den fremadskridende bevægelse i gangmønsteret.

Træskoknuder

Hos ganske mange mennesker opstår der en “knude” på oversiden af foden. Denne knude sidder som ofte over storetåens eller andentåens mellemfodsknogle.

Årsag til træskoknuder

Træskoknuder sker som reaktion på en overbelastning, der er forårsaget af fodtøj. Især træsko er årsag til disse knogletilvækster. Personer med en høj svang vil, når de går i træsko, presse oversiden af foden eller vristen meget hårdt op imod overlæderet.

Det samme kan gøre sig gældende ved sko, der strammer over vristen samt ved sko, hvor kanten af skoen er meget hård.

 

Behandling

Fortykkelse er kroppen modreaktion på en for stor belastning. I dette tilfælde er der dog tale om en fortykkelse af knogle eller bindevæv, der danner disse knuder oven på foden.

Der er kun ét at gøre, og det er at tage hensyn til problemet, når der købes nyt fodtøj. I ganske ekstreme tilfælde kan der anbefales et kirurgisk indgreb.

Fodklinikken Aabenraa

Åbningstider

Mandag og onsdag:

8:00 til 17:00.

Fredag:

8:00 til 16:00.

Udebehandling efter aftale.

Andre tidspunkter ifølge aftale. Ring til: 

7462 7030.