Fodstatus for diabetikere

Diabetikere skal være særligt opmærksomme på deres fødder på grund af øget risiko for en række senkomplikationer. Hvis disse ikke forebygges og behandles effektivt, risikerer man alvorlige lidelser som fodsår. I værste tilfælde risikerer man amputationer.

Fodstatus er en meget grundig undersøgelse, der består af en række delundersøgelser, som alle er med til at belyse diabetikerens fodsundhed og kortlægge en række risikofaktorer.

Fodterapeuten foretager en række tests og undersøgelser. Blandt andet undersøges nogle af de sanser, der er vigtige for fødderne. Det er bl.a. føle- og vibrationssansen. Fodterapeuten kigger også efter forandringer i hud, neglenes tilstand, ligesom der undersøges for mobilitet- og kredsløbsforstyrrelser. Endelig foretages en grundig undersøgelse af, om diabetikeren har fejlstillinger i fødderne. Dette er særligt vigtigt, da ubehandlede fejlstillinger kan være med til at fremprovokere fodsår.

En vigtig del af fodstatus er at give vejleding til patienten i forhold til egenomsorg, fodtøj og forebyggelse af senkomplikationer.

På baggrund af den gennemførte fodstatus stratificeres patienten i gruppe 1-4 alt afhængigt af føddernes tilstand. Stratificeringen bruges som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af en individuel behandlingsplan. Endvidere har stratificeringen betydning for patienten i forhold til, hvor mange behandlinger der gives offentligt tilskud til.

Undersøgelsen indeholder ingen behandlinger.

Fodstatus skal gennemføres en gang om året.

Eksempler på tests der foretages ved årlig fodstatus for diabetikere 

Med et biothesiometer måler fodterapeuten vibrationssansen. Diabetisk neuropati er den mest alvorlige senkomplikation for mange diabetespatienter og en risikofaktor, som er vigtig at have for øje.

Som led i en fodstatus tester fodterapeuten også patientens følesans. Nedsat følesans på fødderne er en af de hyppigst forekomne komplikationer, som diabetikerne vil opleve.

Kapillærresponsen er udtryk for, om blodfylden sker hurtigt eller langsomt. Forsinket kapillærrespons er tegn på dårlig blotcirkulation. Undersøgelsen foretages ved at trykke blodet væk fra huden med et let tryk, der varer få sekunder. Bliver huden hurtig rød, når fingeren tages væk, er kapillærresponsen normal. Hvis det tager mere end to sekunder, er der nedsat respons.