7462 7030

Fodsvamp - tinea pedis

Fodsvamp – tinea pedis

Der kan forekomme hudsvamp (dermatofytter) mellem tæerne, hvilket viser sig i form af ødelagt og løs hud med mulige revner i tåmellemrummet – populært kaldet fodsvamp.

Årsag til fodsvamp

Snævert og dårligt åndbart fodtøj, som for eksempel tennissko, medfører øget varme og fugt mellem tæerne. Det giver svampen de absolut bedste livsbetingelser. Behandles hudsvampen ikke, kan den brede sig til den omliggende hud både under og oven på foden samt til neglene. Huden bliver derved ødelagt, kan revne og kan ikke modstå udefrakommende påvirkninger.

Behandling og forebyggelse

Er der mistanke om hudsvamp, bør man opsøge sin læge og få foretaget en podning af huden. Er der tale om svamp, kan man købe et svampemiddel i håndkøb på apoteket, hvilket hjælper i løbet af ganske kort tid. Har man meget varme og fugt mellem tæerne, kan man forebygge nyt svampeangreb ved omhyggeligt at holde tå-mellemrummene tørre og fri for løs hud. Et godt råd i den forbindelse er at klippe en ca. 2 x 15 centimeter lang strimmel af et stykke tyndt bomuldslærred, som vikles ind mellem tæerne i ét lag. Det er dog vigtigt, at bomuldsstrimlen ikke krøller, så man undgår, at det gnaver i huden.

Fodklinikken Aabenraa

Åbningstider

Mandag og onsdag:

8:00 til 17:00.

Fredag:

8:00 til 16:00.

Udebehandling efter aftale.

Andre tidspunkter ifølge aftale. Ring til: 

7462 7030.