7462 7030

Neglesvamp

Neglesvamp

Neglesvamp (onychomycosis) er ofte et resultat af fodsvamp, der breder sig, og må aldrig negligeres.

Får du symptomer på neglesvamp, bør du få det undersøgt med det samme af din praktiserende læge eller af din fodterapeut. Det er vigtigt, da neglesvamp på tånegle ikke forsvinder af sig selv.

Neglesvamp på tånegle er hyppigere end neglesvamp på fingerneglene. Hvis man lader svampen være ubehandlet over lang tid, spredes svampen til naboneglene – som oftest med afsæt i storetåneglen.

Neglesvampen kan også skabe svamp i huden mellem tæerne, omkring neglene eller i fodsålerne, så det er essentielt at tage fat i problemet.

Hvem får typisk neglesvamp?

Neglesvamp er et udbredt problem. 2-14 % af voksne mennesker i den vestlige verden lider af fænomenet. Der sker en øget forekomst med alderen, og næsten halvdelen af befolkningen over 70 år får neglesvamp.

Risikoen er højere hos idrætsfolk, hos personer der går med tætsluttende fodtøj og hos patienter med et svækket immunforsvar.

Mærkbare symptomer på neglesvamp

Angrebet af svamp i neglene ses ved, at neglen får belægninger eller bliver misfarvet i en gullig eller hvidlig nuance.

Neglen kan blive tykkere nogle steder og helt opløst andre steder. Neglesvamp kan også give smerte, svie og kløe. Dette er især, hvis svampen angriber huden.

Neglesvamp kommer fra mikroskopiske svampe

Neglesvamp forårsages almindeligvis af dermatofytter, som er svampe, der lever på huden og i omgivelserne. Under gunstige vækstbetingelser kan disse mikroskopiske svampe pludseligt formere sig og angribe hud, hår og negle. De udskiller et enzym, der nedbryder det hårde keratin i neglecellerne, og de ødelægger dermed neglene.

Neglesvamp kan opstå direkte i neglen. Neglesvamp smitter ikke i sig selv, men fodsvamp kan smitte ved direkte eller indirekte kontakt i baderum, omklædningsrum eller svømmehaller. I nogle tilfælde kan neglesvamp komme fra fodsvamp, der breder sig mellem tæerne.

Få stillet en diagnose

Ved mistanke om neglesvamp bør du kontakte en praktiserende læge eller en hudlæge. Din læge kan stille en diagnose på baggrund af, hvordan neglen ser ud samt et svampeskrab, der skal undersøges nærmere i et laboratorium, inden behandlingen sættes ind. Andre hudlidelser som eksempelvis psoriasis kan give negleforandringer, der ligner neglesvamp. Her virker midler mod neglesvamp ikke.

Kom i gang med behandlingen

Vi  tilbyder laserterapi af neglesvamp, som er uden gener for patienterne.

Behandling af neglesvamp

Ved laserterapi benyttes fotoaktiveret terapi, som har været anvendt siden 1990’erne i behandling af bl.a. hudsygdomme, tumorer og sårinfektioner.

Patogener er følsom over for lys

Svampe har i modsætning til normale menneskeceller en cellevæg. Cellevæggen kan farves med et for kropscellerne harmløst farvestof. Herved bliver svampecellerne følsomme overfor bestemt lys.

Lys dræber som et antisvampemiddel.

Ved belysning med en højeffektiv LED-lampe bliver den farvestofmarkerede cellevæg ødelagt. Svampen kan herefter ikke udbrede sig yderligere. Gennem flere behandlinger sikrer man sig at alle svampeceller dør.

Den specielle NeglesvampGel

NeglesvampGelen er udviklet specielt til anvendelse på fingre og tånegle og har kun virkning sammen med PACT®MED-lysapparatet. Andre former for lys må ikke anvendes sammen med neglesvampGelen, da der herigennem ikke opnås en reduktion af neglesvampecellerne.

Hvis du har yderligere spørgsmål til behandlingen, så står jeg selvfølgelig til rådighed med yderligere oplysninger om behandlingsmetoden.

Fodklinikken Aabenraa

Åbningstider

Mandag og onsdag:

8:00 til 17:00.

Fredag:

8:00 til 16:00.

Udebehandling efter aftale.

Andre tidspunkter ifølge aftale. Ring til: 

7462 7030.